Vi bygger et kulturhus på landet

og du er velkommen ...

Et kulturhus skabt og båret af frivillige

Fredagsbarer

Den første fredag i hver måned holder vi fredagsbar i Pubben. Fra ca. kl. 16 mødes alle, der har lyst til lidt øl og en snak.

Kom og hver med!

Vi transformerer...

Engang var det en trelænget gård fuld af grise. Vi transformerer gården til et kulturhus fuld af mennesker - og til alle mulige aktiviteter.

Vores drøm er, at rigtig mange vil bruge gården. Og med hjælp fra mange rundhåndede fonde bliver alle vores tusind kvadratmeter efterhånden til fantastiske, brugbare, hyggelige fællesskabsskabende rum.

Heldigvis har vi en stor flok entusiastiske og meget dygtige håndværkere, der tryller rummene om. Og der er plads til flere. Hver torsdag kl. 9.00 mødes vi - og du er velkommen 👏🏼

Sognefogedens rum

... indtil videre

Karenegie Hall

Vores smukke teatersal er bygget op med inspiration fra Shakespeares The Globe. Her har vi både klassiske koncerter og børneteater - og gerne meget andet.

Markedspladsen

Vores store overdækkede gårdsplads, hvor vi bl.a. holder Traktørsted og Fjordmarked. Vi har også koncerter for børn med Mek Pek og mange andre slags ballade.

Pubben - Karlekammeret

Pubben er muligvis gårdens hyggeligste rum - bygget til folk, der har lyst til at være sammen om noget. Måske bare sammen om at være sammen. Måske sammen om at se en håndboldkamp eller smage noget øl.

Skaberiet

Vores kreative værksted med det smukke gymnastikgulv. Det fine rum står klar til masser af kreativ udfoldelse - særligt har vi fra starten fokus på keramikkurser, og har indkøbt masser af værktøj og materialer, så store og små kan udfolde sig med det magiske ler.